Hvad kan du opleve under en healing?

Hvad kan du opleve under en healing hos Klinik Røllike.


Hvad kan du opleve under en healing?

Når en af mine dejlige klienter kommer til healing, fortæller jeg altid hvad de kan forvente sig af behandlingen og hvad de kan opleve undervejs.

Det er meget forskelligt, hvordan en healing mærkes. Nogen mærker prikken, varme, kulde, kildren, pulseren, snurren eller lethed i det område, der bliver behandlet, andre mærker kun velvære, afslapning og træthed.

Nogen gange kommer der minder, tanker eller følelser op til overfladen undervejs, som jeg nænsomt og blidt hjælper dig med at bearbejde igennem healingen. Det gør at du bagefter kan føle en lethed i kroppen, som om en tung sten er faldet af dine skuldre.

Eftermiddagssol på healing briksen. Fornyet energi klar til næste skønne klient.


Hvordan opleves en healing for mig, som behandler?

Når jeg går i gang med en healing, kommer der mange clairvoyante informationer og beskeder om det skønne menneske, der ligger på briksen. Hvis der er ubalancer i kroppen, er det noget af det første jeg mærker: Det kan f.eks. være svag fordøjelse, smerter, gamle skader eller sygdom, manglende livslyst, selvtillid eller selvværd.

Ofte kan jeg også mærke, hvis der er sket noget traumatisk for klienten i fortiden, som påvirker deres liv negativt i nutiden, selvom de ikke selv tænker aktivt over det. Det kan f.eks. være sorg, traumer eller lignende.


Der kommer også informationer om, hvordan klienten kan styrke sit helbred og livsenergi med bestemte fokuspunkter, øvelser og fødevarer. Nogen gange får jeg indsigt i, hvordan og hvorfor en problematik er opstået, hvilket gør det nemmere at slippe af med den en gang for alle.


Intuitivt bliver jeg guidet til at heale de områder af kroppen, der har brug for masser af helende lys, uendelig kærlighed og livgivende energi. Og jeg kan under hænderne mærke, hvordan mørke, affaldsstoffer og negativ energi lige så stille bliver opløst, forsvinder og erstattet af det reneste lys.


At heale et andet menneske er en smuk oplevelse hver eneste gang, og jeg er så taknemmelig for denne gave 🧡

Du fortjener det allerbedste og dejligste liv. Jeg er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for det 🧡

Kærligst, Milea

En healing kan bl.a. give ro i nervesystemet.