Bliver du påvirket af andres energi?

Bliver du påvirket af andres energi?
👉 Når du møder en fremmed med dårligt humør, bliver du så smittet med hans/hendes negative energi? 👈
Alle kan have en dårlig dag, hvor følelserne sidder udenpå tøjet og man kommer til at vrisse ad nogen, der ikke har fortjent det.
Det kan være svært at undgå påvirkning, jeg har selv som sensitivt menneske haft svært ved at slippe andres negative energier, når først der har været et sammenstød.
Jeg har fundet 2 løsninger – måske du kan bruge dem også?
1️⃣ Se på den, der er negativ, i et kærligt lys. Udstrål alt det han eller hun ikke gør: Forståelse, empati og venlighed, selvom det er svært. Det kan afmontere situationen.
2️⃣ Når sammenstødet er ovre, så digt en årsag til hvorfor de opførte sig sådan. Giv fantasien frit spil.
Et par eksempler:
🙎♂️ En vred kunde mener, at du er snydt foran i supermarkedskøen og overfuser dig. Måske er han sur, fordi konen lige har ringet og sagt at svigerfamilien kommer på besøg en hel uge. Og de tager deres kæledyrsflok på 6 hunde, 8 katte og 4 undulater med. Og ingen af dem er renlige…
🙍♀️ En butiksekspedient vrisser ad kunderne. Måske har hun lige fået beordret en 12 timers vagt på hendes søns fødselsdag. Det samme skete også året forinden, så nu er det andet år i træk at hendes eks-mand og hans nye kone holder fødselsdagsfest med ponyer, hoppeborg og tryllekunstner. En fejring hun føler, hun aldrig vil kunne matche 🐴🎂
🙍♂️ En ældre mand skælder ud på hans nærmeste. Måske han har kroniske smerter, som han ikke vil fortælle om, fordi han ser det som et svaghedstegn at være syg. Han vil ikke have medlidenhed. Så er det nemmere at skubbe dem væk end at vise sårbarhed 💔
🚗 En bil overhaler hasarderet med høj fart. Måske skal han/hun virkelig hjem på lokum. Den taskelune laksesandwich personen fik til frokost smagte også sært. Man må håbe der er skiftebukser i bilen, for du ved tilfældigvis at der er vejarbejde længere fremme med kø, lysregulering og vejindsnævring 🚧🚦
Prøv at se mennesket bag negativiteten, også selvom det er noget du digter. Så bliver du måske mindre påvirket næste gang en fremmed skyder med skarpt på dig eller udviser negativ adfærd 🎯🤞
Kærligst, Milea
Har du brug for hjælp og sparring til at undgå påvirkning af andres negativitet? Er du et sensitivt menneske, der har svært ved at passe på din egen energi? Jeg er klar til at hjælpe dig 💛 Find mine kontaktoplysninger her: https://klinikrollike.dk/kontakt/

Tak for du læste blogindlægget: Bliver du påvirket af andres energi?
Find Klinik Røllike på de sociale medier: