Når spiritualitet er tabu – Min historie.

Når spiritualitet er tabu – Min historie.
Det spirituelle har altid været en del af mit liv. Allerede fra barnsben kunne jeg fornemme og se ting, andre ikke kunne, men jeg havde samtidig en instinktiv følelse af, at det jeg oplevede ville andre ikke kunne forstå.
Jeg er opvokset på landet i Jylland i 90’erne og her blev næsten alt indenfor den alternative verden forbundet med tosserier og sekter. Selv yoga blev der rynket næse ad og ansås for at være for hippier.
I det hele taget blev der ofte rystet på hovedet af dem, der var anderledes.
Jeg havde ikke en mulighed for at dele hvad jeg oplevede, og i lang tid havde jeg en følelse af at det var mig, der var forkert og endda fejlede noget. Det var et tabu for mig.
Forbindelsen til det spirituelle blev kun stærkere med årene og jeg modtog oftere og oftere beskeder og tegn, fik kontakt til afdøde sjæle, så auraer og mærkede energier i mennesker, dyr, ting og rum.
Jeg var i midt 30’erne, da jeg mødte en fantastisk kvinde, der gav mig modet til endelig at omfavne det spirituelle.
Hun blev en slags mentor for mig og gennem samtale og workshops, blev jeg introduceret til mange facetter af spiritualiteten.
Det føltes SÅ rigtigt, der blev simpelthen tændt en ild i mig, der ikke kunne slukkes og jeg fik følelsen af, at det var det her jeg skulle: Bruge mine evner til at hjælpe andre 🙏
Der er heldigvis sket et positivt skifte i synet på spiritualitet siden 90’erne. Men det var stadig med nerverne udenpå tøjet, at jeg indviede min familie og venner i drømmen om at starte egen klinik, hvor jeg ville tilbyde healing, meditation, coaching, klarsyn og readings. Ingen rynkede på næsen og jeg mødte kun opbakning, så skønt 🧡
Når jeg møder nye mennesker, kan den tabu-agtige følelse af at arbejde indenfor det spirituelle ind imellem titte frem.
I starten var jeg lidt små-undskyldende og sagde bare, at jeg har en klinik med alternativ behandling uden at uddybe det.
Men det er jeg holdt op med, for den barndomsoverbevisning om at spiritualitet er forkert, skal ikke længere fylde.
Nu omfavner jeg min livsmission med taknemmelighed og kærlighed 🧡
Har du følt, at noget i dit liv var tabu? Og har du overvundet følelsen?
Har du brug for hjælp til noget der fylder i dit liv? Jeg er klar til at hjælpe dig 🤗
Du finder mine kontaktoplysninger her…
Kærligst, Milea
Følg Klinik Røllike på de sociale medier:
Følg Klinik Røllike på Facebook her…
Følg Klinik Røllike på Instagram her…