Gå på opdagelse i din lokale genbrugsbutik.

Gå på opdagelse i din lokale genbrugsbutik. Her er det Kirkens korshær i Rødkærsbro.

Gå på opdagelse i din lokale genbrugsbutik, den kan gemme på mange skjulte skatte 💎

Jeg elsker at tage i genbrugsbutik, især for at købe bøger, da de er markant billigere end hos boghandlerne. Ofte går der ikke mere end 6 måneder, fra en ny bog er udgivet, til at man kan være heldig at falde over den i genbrugsbutikken til en 20’er.

Jeg holder meget af, at der er så forskellige bøger på hylderne i som regel kun 1 eksemplar. Alt fra nyere bestsellere til gamle, slidte romaner fyldt med æselører, men som stadig har en spændende historie at fortælle.

Masser af bøger på hylden i genbrugsbutikken.

Genbrug og ildsjæle

I min lokale genbrugsbutik arbejder der en fantastisk bog-ildsjæl. Hun har arbejdet som boghandler i årtier inden hun gik på pension og har derfor en kæmpe viden om forfattere og bøger.

Så når man søger efter en bestemt bog, en forfatter eller et tema, er det hende man hiver fat i. For selvom genbrugsbutikken har lange reoler med bøger, ved hun præcist hvor tingene står. Hun finder med lethed en bog frem og spørger om den kunne være noget for mig.

Tak for at der findes frivillige ildsjæle som hende 🧡

Udover at spare penge, er det også godt for klimaet at købe brugt i stedet for nyt, det ved de fleste. Derudover er det altid en stor oplevelse at gå på jagt efter en bestemt ting man mangler eller granske hylderne efter skjulte skatte, man ikke vidste man havde brug for.

Billederne er fra Kirkens Korshær Rødkærsbro, hvor jeg fandt 2 bøger under kategorien “Krop-sind-psykologi”, som jeg måtte have med hjem til bogreolen 💛


Kærligst, Milea

Gode bøger fra genbrug.


Følg Klinik Røllike på de sociale medier:
Følg Klinik Røllike på Facebook her…
Følg Klinik Røllike på Instagram her…

Du er også hjertelig velkommen til at kontakte mig – Jeg er klar til at hjælpe dig 💛
Du finder mine kontaktoplysninger her…