Jeg har det fint.

Jeg har det fint. Når du siger det tit nok til at du ender med at tro på det.


Jeg har det fint.

“Jeg har det fint.” Du har sagt det så mange gange, at du næsten selv er begyndt at tro på det. 🫣

Til veninden der spørger, til din partner der kan se noget i dine øjne, til dig selv i spejlet om morgenen inden dagen tager over og kræver alt det du har. 🏃‍♀️

“Jeg er bare lidt træt. Det går nok over.” 🫩

Og du bliver ved. Du kører på, du ordner det hele, du holder sammen på alle og alting – Fordi det er det, du altid har gjort.

Men et sted bag ved alt det tilsyneladende fine er der noget, der har ventet på at blive hørt i lang tid. 👂

Jeg har det fint.


Du har lært at skrue ned for dig selv.

Det skete ikke fra den ene dag til den anden. Det skete henover årene, stille og næsten umærkeligt. 😮‍💨

Du lærte tidligt at være nem, at ikke fylde for meget, at andre også har det svært, og at dine egne behov nok kunne vente lidt endnu.

Og så øvede du dig, igen og igen, indtil ordet “Fint” kom ud næsten inden spørgsmålet var færdigt. ❔

Indtil du holdt helt op med at tjekke ind hos dig selv, fordi:

Hvad nu hvis du mærker efter og opdager, at du slet ikke har det fint? 🫣

Det er faktisk den største fælde af dem alle. At du undgår at mærke efter, fordi du er bange for hvad du finder. 🕵️‍♀️

Jeg har det fint.


Hvad sker der, når du bliver ved med at ignorere det?

Det forsvinder ikke af sig selv. Det der ligger og venter derinde, det finder andre veje ud. ✋

  • Det bliver til spændinger i kroppen der aldrig rigtig slipper.
  • Til en irritabilitet, du ikke kan forklare.
  • Til tårer der kommer i de helt forkerte øjeblikke.
  • Til en træthed der ikke går væk, uanset hvor meget du sover.
  • Til en fornemmelse af at være til stede i dit eget liv, men alligevel ikke helt være der.

Kroppen holder regnskab, selv når du ikke gør. 🕊️

Og på et tidspunkt kræver den at blive hørt på sin egen måde, i sin egen tid, om du er klar eller ej. Og det er ikke svaghed at mærke det. Det er faktisk det modsatte. 💪🏻

Hvis du lægger hånden på dit hjerte, hvad mærker du så egentlig?


Du behøver ikke have styr på det hele for at begynde at mærke dig selv.

Du behøver ikke kunne forklare hvad der er galt eller sætte de rigtige ord på det.

Du skal bare give dig selv lov til at mærke det, der er der, uden at dømme det eller skynde dig at fixe det.

Læg hånden på hjertet, træk vejret helt ned i maven og spørg dig selv helt ærligt:

❤️ Hvordan har jeg det egentlig? ❤️

Ikke hvordan du burde have det, ikke hvad der er praktisk at have det, men hvad du rent faktisk mærker, når du stopper op og lytter indad. 🧘‍♀️

Du fortjener at blive spurgt ordentligt ind til. Og du fortjener at svare ærligt, i hvert fald til dig selv. 🦋

Del meget gerne dette blogindlæg med en, der altid siger hun “har det fint” 🌹

Du har ikke glemt dig selv med vilje. Det skete stille henover årene, mens du havde travlt med at tage dig af alle andre.


Du behøver ikke vide, hvor du skal starte.

Hvis du kan mærke at der er noget, du bærer rundt på, som du ikke helt ved hvad er, så er du altid velkommen til at række ud til mig. 💛

Jeg møder dig uden forventninger og uden at du skal have styr på noget som helst.

Mange af dem jeg arbejder med, vidste heller ikke helt hvor de skulle starte. De vidste bare at noget ikke føltes rigtigt i deres liv. Og det er nok. 🌷

Skriv til mig, så finder vi vejen derfra sammen. 💛
Du finder mine kontaktoplysninger lige her: https://klinikrollike.dk/kontakt/

Kærligst, Milea
Clairvoyant healer
Klinik Røllike

Det er første skridt mod at få det bedre at du mærker dig selv.


Tak fordi du læste med på blogindlægget: Jeg har det fint.

Find Klinik Røllike på de sociale medier:

Følg Klinik Røllike på Facebook her…

Følg Klinik Røllike på Instagram her…