En lille historie om synkronicitet.

En lille historie om synkronicitet.


En lille historie om synkronicitet fra mit eget liv – At få svar på noget, man tænker på 🙏

I længere tid havde jeg brygget på en idé om at starte en spirituel cirkel, men kunne ikke komme frem til en konklusion om, hvorvidt idéen skulle blive til virkelighed.

En spirituel cirkel er et fællesskab af mennesker, der er nysgerrige på deres spiritualitet og som vil udforske et udpluk af åndelighedens facetter i et kærligt, tillidsfuldt og energifuldt rum med ligesindede.

Der findes forskellige typer af cirkler, f.eks. cirkler rettet mod begyndere, øvede, behandlere, medier, healere og udøvere af meditation.

Jeg har selv deltaget i spirituelle cirkler, og det har været fantastiske, lærerige, kærlige og spirituelt udviklende oplevelser hver gang 🧡

Jeg drøvtyggede som sagt på idéen om at starte en cirkel selv, men kunne ikke nå frem til en beslutning. Overvejelserne var primært af praktisk karakter, såsom hvornår og hvordan.

Et tegn.

Forleden var jeg en tur i min lokale genbrugsbutik og scannede boghylderne efter lidt efterårslæsning.

En bog fangede mit øje, den hedder ”Stemmer fra en anden verden”.
Jeg tog bogen ned fra hylden og lod tommelfingeren bladre igennem bogens sider til den endte tilfældigt på side 97.

De første ord jeg læste på denne side var: ”Hvordan laver man en cirkel?”.

Nogen vil mene det er en tilfældighed, men jeg tror på, at det er svaret på mit spørgsmål: Ja, min idé om en spirituel cirkel i klinikken skal føres ud i livet og her er hvordan jeg går i gang 💪

Så jeg er i fuld sving med at forberede temaer, som vi skal beskæftige os med i den nye cirkel, det bliver temaer som meditation, energi & healing, tegn & intuition, karma & tidligere liv, og meget, meget mere 🤩

Kender du det fra dit eget liv? At når du grubler over noget, så kommer svaret til dig i form af et tegn, et symbol eller en besked, når du mindst venter det?

Kærligst, Milea


Følg Klinik Røllike på de sociale medier:
Følg Klinik Røllike på Facebook her…
Følg Klinik Røllike på Instagram her…

Du er også hjertelig velkommen til at kontakte mig – Jeg er klar til at hjælpe dig 💛
Du finder mine kontaktoplysninger her…