Jeg pleaser andre og glemmer mig selv.

Jeg pleaser andre og glemmer mig selv.


Jeg pleaser andre og glemmer mig selv.

Kender du følelsen af at give og give – men alligevel ende med at føle dig tom indeni?
Måske smiler du udadtil, men indeni er du udmattet.
Du siger ja for at undgå konflikter, bærer andres følelser og overhører dine egne grænser.
Måske har du lært tidligt, at kærlighed skal fortjenes – og nu ved du ikke længere, hvordan du vælger dig selv til.
I dette indlæg deler jeg historien om Sofie, en kvinde som mange kan spejle sig i.
Læs med, hvis du længes efter ro, selvkærlighed og friheden til at være dig. 💛


Jeg lærte at være alt for alle – Men glemte mig selv. Sofies historie 🦋

Sofie er i 30’erne.
Hun er typen, der altid smiler. Altid tilbyder sin hjælp. Altid siger ja.
Hun er den, der husker fødselsdage, sørger for at stemningen er god, og som tager en ekstra opgave på jobbet – selv når hun er ved at knække.

Men bag smilet gemmer der sig noget ingen ser. Noget usagt og sårbart.
Sofie er en pleaser. Ikke fordi hun nødvendigvis vil være det, men fordi hun lærte i en tidlig alder, at hun skulle være det.

Hendes barndom var præget af utryghed. Ikke store dramaer og traumer, men en evig fornemmelse af, at hun skulle gøre sig fortjent til kærlighed.

Hun lærte tidligt, at hendes egne behov ikke fyldte meget.
Men andres behov? Dem kunne hun måske vinde kærlighed på. Tryghed. Anerkendelse.

Så hun begyndte at tilpasse sig. Have sine antenner ude og læse stemninger. Give lidt mere, end hun havde energi til.
Hun blev god til det. Faktisk så god, at ingen rigtig lagde mærke til, hvordan hun havde det og hvor lidt hun selv fik tilbage.


Som voksen bar hun det mønster videre med sig.

Hun blev elsket af alle, men kendte ikke rigtig sig selv. Alle så hende som den positive, evige ja-hat, der altid var klar på at tage en ekstra tørn.
Hun overforbrugte sig selv igen og igen og gik på kompromis med sine egne grænser.
Hun følte sig ofte træt, tom og udmattet – og alligevel skyldig, hvis hun en sjælden gang imellem forsøgte at sige nej.

“Hvad nu, hvis de ikke kan lide mig? Hvad nu, hvis jeg skuffer nogen?” tænkte hun ofte. Men hun sagde det aldrig højt og delte ikke sine tanker med nogen.

En dag sad hun alene i bilen efter arbejde. Hun havde netop sagt ja til endnu en ting, hun ikke havde overskud til.
Tårerne begyndte at trille, uden at hun helt forstod hvorfor.
Det var bare… nok. Alt var for meget. Og hun følte hun var for lidt. 😢


Da Sofie kom til mig, var hun nedslidt. Ikke bare fysisk, men sjæleligt.

Hun havde mistet forbindelsen til sig selv.
Hun mærkede kun, når kroppen skreg, og sjælen lukkede ned. Når hun vågnede med en massiv knude i maven og tårerne tæt på bag øjenlågene.
Hun vidste ikke længere, hvad hun egentlig havde brug for.
Hun vidste det kun, når det var for sent og kunne mærke konsekvenserne i hendes krop og hoved.

Vi arbejdede os stille og roligt tilbage.
Tilbage til den lille pige, der lærte, at kærlighed skulle fortjenes.
Vi skabte et rum, hvor hun endelig kunne mærke, føle og give slip.
Vi forløste gamle sår. Gav dem plads, i stedet for at gemme dem væk.
Og vi begyndte langsomt at finde hjem i hende igen.

Jeg pleaser andre og glemmer mig selv.

I dag står Sofie et helt andet sted.

Hun øver sig stadig, for healing er en rejse uden en slutdestination.
Men nu kan hun sige nej. Ikke fordi hun er hård eller kold, men fordi hun har opdaget, at hendes behov også har betydning.
At hendes grænser er en kærlig form for selvrespekt.
At kærlighed ikke skal tjenes, den skal mærkes.

For nyligt sagde hun nej til en opgave på jobbet og gik for første gang hjem uden skyldfølelse.
Hun lavede te og tændte et stearinlys. Lagde hånden på sit hjerte og hviskede:
“Jeg er stolt over, at jeg valgte mig selv i dag.”

Og dér, i stilheden, mærkede hun det:
Styrken, roen og den kvinde, hun er ved at blive. At hun er på vej hjem i sig selv. 💪🏻

Kan du genkende dig selv i Sofies historie?
Føler du også at du giver og giver – Og alligevel føler dig tom indeni?


Så vil jeg sige det her til dig, dybt fra hjertet:
Du er ikke alene. Og det kan ændres.
Du må gerne mærke dine grænser. Du må gerne vælge dig selv til.
Du fortjener også ro, selvkærlighed og friheden til at være dig.💛

Hvis du mærker, at det er tid til forandring, så er du hjertelig velkommen hos mig.
Du finder mine kontaktoplysninger her: https://klinikrollike.dk/kontakt/

Jeg går gerne vejen med dig.
Skridt for skridt, kærligt og nænsomt – hjem i dig selv.

Kærligst, Milea 🌟
Clairvoyant healer
Klinik Røllike

Ps. Jeg har fået tilladelse til at dele Sofies historie og tanker. Sofie er et dæknavn.

Jeg pleaser andre og glemmer mig selv.


Find Klinik Røllike på de sociale medier:

Følg Klinik Røllike på Facebook her…

Følg Klinik Røllike på Instagram her…

Tak for du læste med på blogindlægget: Jeg pleaser andre og glemmer mig selv.