Sådan spotter du en spirituel svindler.

Sådan spotter du en spirituel svindler. 🔮 Her får du en liste med tegn på, at en spirituel behandler kan være en potentiel fupmager. ✨
Kære du, der søger healing, indsigt og indre ro 🌸
Det gør mig ondt at skrive dette, men det er nødvendigt: Der florerer desværre flere og flere falske profiler, som udgiver sig for at være healere og spirituelle behandlere – men i virkeligheden er ude på at udnytte tilliden hos mennesker, der har det svært 💔
Det går ud over både dig som søger hjælp, men også os behandlere der arbejder ærligt og kærligt for at støtte mennesker i deres udvikling og healing 💫
Her er nogle tegn, du kan være opmærksom på, hvis du støder på en spirituel “behandler” online – særligt i Facebook-grupper. Lige i tiden er det primært fjernhealing og læsninger med orakelkort der er fokus for dem.
Tegn på en potentiel spirituel svindler:
🌪 Skriver i mange forskellige lokalgrupper over hele landet – ofte med helt identiske opslag.
En ægte behandler har som regel en fast base og et lokalt område, de arbejder i. Hvis de arbejder online, fremgår det som regel tydeligt af deres tekst og profil.
🙈 Intet billede af sig selv – eller kun et mystisk billede af en sky, engle, et dyr, en sten eller noget upersonligt. Vi, der arbejder ægte med mennesker, står som regel frem med både ansigt og navn.
❓ Intet navn eller kun et intetsigende brugernavn – og ingen information om hvem vedkommende egentlig er.
📍 Ingen lokation – intet sted nævnt for, hvor i landet personen bor eller arbejder fra.
📩 Sender dig en standardbesked – Helt uden at stille spørgsmål, mærke ind eller være nærværende i kontakten. Det er et stort rødt flag.
📼 Sender dig et YouTube-link – og så skal du bare lytte til det i en time. Det kan virke smart, men det er hverken personlig healing eller en kærlig behandling.
📝 Dårlige anmeldelser – ofte kan du finde advarsler i kommentarfeltet på deres opslag eller i anmeldelserne på deres profil. Læs dem. Lyt til dem.
💸 Urealistiske lave priser – f.eks. “1 times behandling for 50 kr.”. Alternativ behandling er ikke en metervare. Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det det ofte også. Nogen “behandlere” søger næsten kronisk prøveklienter, for ikke at vække mistanke med den meget lave pris.
Et lille beløb for dig på f.eks. 50 kroner, bliver til mange penge for svindleren, hvis han/hun får 100 henvendelser om dagen.
MEN det kan også være reelt, hvis det er en studerende, der søger prøveklienter. Så spørg ind: Hvilken uddannelse går de på og hvor langt er de? Hvilken behandling øver de sig på? Det handler om at passe godt på dig selv 💛
🧠 Ingen hjemmeside eller ægte tilstedeværelse online – Ingen info om faglig baggrund, uddannelse, interesseområde, målgruppe eller erfaring.
💬 Ingen dialog – en ægte behandler vil altid være nysgerrig på dig og dine behov. Ikke bare sende dig en standard besked eller et Youtube link. Og de forsvinder i hvert fald ikke, så snart du har betalt. Hvis kontakten stopper dér, er det et klart advarselstegn. Du fortjener mere end det.
🔒 Svarer kun på selv de mest simple spørgsmål i privatbeskeder – en troværdig behandler tør som regel svare åbent og transparent, så alle kan følge med.
Det her handler ikke om at pege fingre. Det handler om at passe på hinanden 💗
Vi skal turde tale om det, så vi ikke lader svindel og bedrag få fodfæste i det spirituelle fællesskab.
👉 Del meget gerne dette blogindlæg med andre, hvis du også ønsker at beskytte mennesker, der søger healing og støtte.
Og husk: Tjek altid om behandleren virker reel, personlig og nærværende. Stol på din intuition – og stil spørgsmål 🙏
Jo mere vi taler om det og deler, jo sværere bliver det for svindlere at gemme sig 💬❤️
Kærligst, Milea 🌷
Clairvoyant healer
Klinik Røllike
Ps. og afsluttende tanker
Måske har du læst mit tidligere blogindlæg om rummelighed indenfor det spirituelle felt – om vigtigheden af, at vi ikke dømmer hinanden for at gå forskellige veje, have forskellige uddannelser eller metoder. Hvis du ikke har læst det, kan du finde det her: https://klinikrollike.dk/hvornaar-er-man-rigtig-spirituel-behandler/. Og måske tænker du: “Hvordan hænger det sammen med det her opslag om svindel?” “Er det ikke hyklerisk?”
Det forstår jeg godt.
Men der er en vigtig forskel.
Rummelighed handler for mig om at kunne favne forskellighed og mangfoldighed i måderne, vi arbejder på.
Men rummelighed betyder ikke, at vi skal acceptere bedrag, manipulation eller bevidst snyd – særligt ikke overfor mennesker, der står i sårbare situationer og rækker ud for at få hjælp.
Tak fordu du læste med på blogindlægget: Sådan spotter du en spirituel svindler. Jeg håber du føler dig godt klædt på, til at styre udenom svindlerne i fremtiden 🍀

Find Klinik Røllike på de sociale medier: