Introvert og smalltalk.

introvert og smalltalk


Introvert og smalltalk blogindlæg.

💬 Lad os lige tale lidt om smalltalk… 💬 Det dér med at føre en let samtale om vind og vejr, hvad man lavede i weekenden eller hvordan kaffen smager i dag. For nogle kommer det helt naturligt – for andre er det lidt som at tale et sprog, man aldrig helt har lært. Og det vil jeg bare gerne dele med jer i dag 💛

Hvis du er introvert, genert, sensitiv – eller måske har psykiske sår eller gamle traumer med i bagagen (som fx mobning) – så kan smalltalk føles som et bjerg, der skal bestiges. 🏔️🧗‍♀️ Det er ikke bare en hyggesnak. Det er noget, der kræver forberedelse, energi og en indre pep-talk.

Nogle bruger lang tid inden en social situation på at tænke over, hvad de kan sige. Hvilke emner der måske er “sikre”. Og hvis samtalen så alligevel ikke går som forventet, kan det hele ramle indeni. Man går måske i stå. Får en tom hjerne. Siger noget, man ikke mener. Hjertet banker og nervøsiteten stiger. Får sagt noget vrøvl, hvor man bytter rundt på ordene. Eller noget man bagefter går og grubler over resten af dagen… måske endda hele ugen.

Og ved du hvad? Det er HELT okay. 💛 Der er ikke noget galt med dig, bare fordi smalltalk ikke er din hjemmebane. Du er ikke forkert, fordi du ikke trives i overfladiske samtaler. Og du er ikke mindre værd, fordi du ikke passer ind i det ekstroverte ideal, vi ofte dyrker i vores samfund. Det er så vigtigt at sige det højt 💪🏻❤️‍🔥

Hvis du har lyst, så kan smalltalk godt øves. Ikke fordi du skal blive til en anden – men fordi det kan være en lettelse at have nogle små redskaber klar, når man er i sociale situationer.

introvert og smalltalk

Her er et par blide forslag:

Hav 2-3 “sikre” emner i baghånden – noget neutralt og nemt at tale om. F.eks. vejret, det er en klassiker.
Øv dig i små bidder – med en kollega ved kaffemaskinen, en nabo eller en ven.
Lyt mere end du taler – det kan være en kæmpe gave, og fjerner noget af presset. Spørg ind til andre, de fleste mennesker elsker at man stiller spørgsmål til deres liv.
Mind dig selv om: Det er helt normalt at samtaler bliver lidt akavede og der opstår tavshed. Det sker for os alle.

Og vigtigst af alt: Du er god nok, præcis som du er. 💛 Du behøver ikke være udadvendt og snakkesalig for at have noget værdifuldt at byde ind med. Verden har også brug for dem, der mærker dybt, lytter godt og tænker længe, før de taler 💗

Jeg tror, vi er mange, der kan spejle os i hinanden 🫶

Kærligst, Milea
Clairvoyant healer
Klinik Røllike

introvert


Er du introvert og kunne bruge sparring til at finde ro og accept i dig selv? Jeg er klar til at hjælpe dig 🤩 Find mine kontaktoplysninger her: https://klinikrollike.dk/kontakt/

Find Klinik Røllike på de sociale medier:

Følg Klinik Røllike på Facebook her…

Følg Klinik Røllike på Instagram her…

Tak for du læste blogindlægget: Introvert og smalltalk.