Et budskab til din december.

Et budskab til din december – Vælg et kort ✨
December måned venter lige om hjørnet 🎄☃️ Vil du have et budskab til din julemåned? Måske er der noget du kan have særligt fokus på i december ✨❄️
Luk øjnene, træk vejret dybt ned i maven og pust langsomt ud. Åbn øjnene igen og følg din intuition. Hvilket kort taler til dig?
Jeg håber, du får en fantastisk december måned og en hjertevarm, glædesfyldt jul 🎄🌟
Kærligst, Milea
Klinik Røllike



🌟 Kort nr. 1 🌟
“Dit nej og dit ja”.
Når du mestrer at sige NEJ – et klart, tydeligt nej, skaber du plads til mere JA i dit liv.
Når du siger nej til noget du ikke har lyst til, beskytter du dig selv og din energi. Du ved helt intuitivt i maven, hvad du har lyst til og kan overkomme – Lyt til den! 💛
I stedet for at du bruger din tid og energi på ting, der dræner dig, kan du fylde dit liv med ting der løfter dig og gør dig glad.
Når du siger nej til ting du ikke har lyst til, kan du bedre mærke dit ja.
I december kan du med fordel have fokus på hvad du siger ja og nej til. Du har ikke uendelig tid og energi, prioriter hvad du har lyst til at bruge tid på og sig nej tak til ting du gør af pligt eller dårlig samvittighed. Din tid er værdifuld og det samme er du 💛

🌟 Kort nr. 2 🌟
“Vær blid ved dig selv”
Din rejse i livet har ikke altid været let og det har efterladt ar på din sjæl. Det har også påvirket dine energi ressourcer og du bliver ind imellem træt og drænet, måske uden du lægger mærke til det. Du har meget at se til, meget der skal klares og gøres, men det er vigtigt du mærker efter om du kan holde til det. Du påtager dig meget ansvar og vil så gerne klare alting selv. Hold små pauser og mærk efter hvordan du har det. Har din krop eller hoved brug for hvile, så lyt til det. Det er ikke dovent, det er en selvkærlig handling.
I december kan du med fordel have fokus på at være blid og kærlig overfor dig selv. Dunk ikke dig selv i hovedet, når du føler du ikke slår til eller ikke når alt hvad du regnede med. Du gør dit bedste og det er altid nok 💛

🌟 Kort nr. 3 🌟
“Taknemmelighed”.
Du kan ikke kontrollere alt i livet, selvom du tit ønsker du kunne. Livet er en rutsjebane med op og nedture, og vi har begrænset indflydelse på, hvad modstand og modgang der sker for os. Modgang er en del af livet og en af de måder vi lærer og vokser på som mennesker. Du kan ikke kontrollere modgang, men du vælger selv hvor du lægger dit fokus. Ser du altid det der mangler? Uanset hvor meget du slider og knokler, vil lykken altid være udenfor rækkevidde, hvis dit fokus er på hvad der mangler.
Hvis du i stedet lader taknemmelighed fylde dit hjerte for det du allerede har i dit liv, vil du tiltrække mere glæde. Uanset hvor småt det måtte synes, så vær taknemmelig for det. Små glæder vil vokse til store, når du fylder dit hjerte med taknemmelighed.
I december kan du med fordel glædes over alt det gode i dit liv og give slip på tanker om det der mangler. Find glæde i det du har og tro på, at mere godt er i vente 💛

Tak for du læste blogindlægget: Et budskab til din december.
Kunne du tænke dig hjælp, indsigt og sparring med en clairvoyance? Jeg er klar til at hjælpe dig. Du finder mine kontaktoplysninger her: https://klinikrollike.dk/kontakt/
Find Klinik Røllike på de sociale medier: