Forskellen på clairvoyance og afdødekontakt.

forskellen på clairvoyance og afdødekontakt.


Forskellen på clairvoyance og afdødekontakt 🔮

Der findes mange forskellige begreber indenfor den spirituelle verden, som kan være svære at skelne mellem. To af de mest almindelige og ofte forvekslede er clairvoyance og afdødekontakt/medieskab. Umiddelbart tænker man at det vel er hip som hap om man vælger det ene eller det andet, men de adskiller sig på flere måder – både i formål og i den måde, de praktiseres på. Lad os dykke ned i, hvad der gør dem unikke 🤩👇🏻

✨ Hvad er clairvoyance? ✨

Clairvoyance betyder “klarsyn” og refererer til evnen til at opfange information, der ikke umiddelbart er synlig for det blotte øje. Det er f.eks. energier, budskaber fra åndeverdenen/universet, tidligere liv eller indsigter om fremtiden.
Som clairvoyant kan jeg f.eks. få beskeder fra guider og hjælpere, se billeder for mit indre blik eller mærke følelser eller energier hos andre.

Clairvoyance bruges til at give vejledning, indsigt og rådgivning. De fleste af mine klienter opsøger en clairvoyant, når de har spørgsmål om livsbeslutninger, kærlighed, karriere, økonomi eller personlige forhold. Clairvoyanten fungerer som en kanal for information, der kommer fra universet, åndelige guider eller andre kilder.

👉🏻 Eksempel: 👉🏻 Du kan gå til en clairvoyant for at få hjælp til at finde retning i dit liv. Måske føler du dig fastlåst i en situation, og clairvoyanten vil kunne fortælle dig, hvilke energier der omgiver dig, og hvilke beslutninger du med fordel kan træffe 💪

👻 Hvad er afdødekontakt/medieskab? 👻

Afdødekontakt – også kaldet medieskab – adskiller sig fra clairvoyance ved at fokusere på kommunikation med afdøde sjæle. En person, der praktiserer medieskab, kaldes et medium. Mediets rolle er at fungere som en formidler mellem en person i den fysiske verden og deres kære, som er gået bort. Her er det ikke fremtidige eller nuværende begivenheder, der er i fokus, men i stedet kontakten til ånderne på den anden side.

Når man opsøger et medium, er det ofte fordi man ønsker at få bekræftelse på, at de afdøde stadig er til stede i ens liv, eller man søger en form for afslutning eller trøst. Medier modtager beskeder fra de afdøde, som kan komme i form af billeder, ord eller følelser. De kan ofte give detaljer, som kun klienten og den afdøde ville vide, så man er sikker på at være i kontakt med den rigtige sjæl.

👉🏻 Eksempel: 👉🏻 Hvis du har mistet en du elsker og ønsker at vide, om de stadig er med dig. Eller hvis du har brug for at sige farvel eller få afklaring, kan et medium forsøge at skabe kontakt og videregive beskeder fra den afdøde.

🤔 Hvad skal du vælge? 🤔

Valget mellem clairvoyance og afdødekontakt afhænger af, hvad du har brug for. Hvis du står overfor en vigtig beslutning eller ønsker indblik i dit liv, kan clairvoyance være vejen frem. Hvis du derimod bærer på sorg og har et ønske om at komme i kontakt med en, du har mistet, kan afdødekontakt være den rigtige vej at gå.

Den allerstørste forvirring indenfor clairvoyance er, at alle clairvoyante kan lave afdødekontakt. Det er ikke tilfældet for ikke alle clairvoyante er medier, og ikke alle medier er clairvoyante – nogle udøver dog begge discipliner. Det afhænger meget af hvor ens evner ligger og hvad man brænder for.

Personligt så har jeg valgt at fokusere på clairvoyance fremfor afdødekontakt, da det er her min styrke og passion ligger. Ind imellem dukker der en afdød op under en clairvoyance session med et budskab, som naturligvis bliver overleveret, men det sker ikke hver gang.
Mit fokus som clairvoyant er på at hjælpe dig med sparring og indsigt, så du kan leve dit allerbedste liv, både her og nu og i fremtiden.

Du fortjener et dejligt liv 💛


Kunne du tænke dig hjælp, indsigt og sparring med en clairvoyance? Jeg er klar til at hjælpe dig 💛
Du finder mine kontaktoplysninger her: https://klinikrollike.dk/kontakt/

Kærligst, Milea
Clairvoyant healer
Klinik Røllike

forskellen på clairvoyance og afdødekontakt


Tak for du læste blogindlægget: Forskellen på clairvoyance og afdødekontakt.

Find Klinik Røllike på de sociale medier:

Følg Klinik Røllike på Facebook her…

Følg Klinik Røllike på Instagram her…