Tabu: Jeg er usocial. Annes historie.

En klienthistorie om at være usocial.

Anne er i 30’erne, smilende og imødekommende. Hun er et dejligt sted i livet med fast kæreste, hus, hund og drømmejob. Ved første øjekast tænker man, at hun må være et socialt menneske med hendes energiske og karismatiske fremtoning.

Men det er faktisk helt modsat: Anne bryder sig ikke om de fleste typer sociale sammenhænge. Hun føler sig forkert og dunker sig selv i hovedet med, hvorfor hun ikke kan være som alle andre. Hun føler det er et tabu at være usocial og at man er mærkelig, hvis man ikke har mange venner og elsker store fester.

Anne er et introvert, sensitivt menneske, der hurtigt bliver drænet for energi, når hun er sammen med andre. Hendes nervesystem bliver uroligt, hun bliver stresset, føler sig utilpas og det kan tage flere dage for hende at komme ovenpå efter en fest. Hendes tanker bliver ved med at køre i ring og genspille hvad hun oplevede til festen, hvad der blev sagt og hvordan det blev sagt.

Hun kan ikke lide at invitere gæster hjem i huset, for hun kan ikke slappe af i det. I store menneskemængder har hun hele tiden sine antenner ude og opfanger andres samtaler, mens hun prøver at føre en selv.

Når hun overforbruger sig selv i sociale sammenhænge, mærker hun en ked-af-det-hed i kroppen og hun føler at en grænse er blevet overskredet uden at hun med ord kan forklare hvilken.

Hun trives bedst alene eller i tosomheden med hendes kæreste, som har det på samme måde. Hun er elsket og vellidt af hendes familie og hendes få, men gode veninder.

Hun dunker tit sig selv i hovedet over ikke at se dem nok og at være den første, der går hjem når de ses. Men i den tid hun er der, nyder hun det i fulde drag og hendes behov for at være social bliver fyldt op.

Er det unormalt at være usocial?

Det er oplagt at tænke at der må være noget socialfobi i spil, men Anne lider ikke af angst. Der er ikke noget galt med hende, hun er lige som hun skal være.

Vi har skabt et samfund, hvor det er ”normalt” at være social. Hvis man ikke har venner og foretrækker at være alene, kan fordommene hurtigt råbe: Hvad er der galt med hende?

Venner er guld værd, hvis man har lysten og energien til at pleje relationerne.

Der er intet galt i at ville være alene, så længe man ikke er ensom. Der er stor forskel på de 2 ting, fordi det ene er selvvalgt, det andet er en længsel.

Anne er det sødeste menneske, hun er intelligent, kreativ og har ben i næsen. Hun er ikke forkert eller unormal. Der er ikke noget galt i at være introvert eller sensitiv. Begge dele er samtidig hendes styrke, for de gør hende til et reflekterende, empatisk og omsorgsfuldt menneske.

At være usocial betyder ikke nødvendigvis, at man ikke har sociale færdigheder eller ikke kan nyde selskab. Det handler mere om at vælge, hvornår og hvordan man ønsker at interagere med andre. Og at mærke efter og passe på sig selv.

Det er vigtigt at respektere og acceptere, at ikke alle har det samme behov for socialt samvær.

Husk: Du fortjener det dejligste liv og kun du ved, hvordan det ser ud 💛

Kærligst, Milea

Ps. Jeg har fået tilladelse til at dele Annes historie. Anne er et dæknavn.

Kan du ligesom Anne bruge nye øjne på noget, der fylder hos dig? Jeg er klar til at hjælpe dig 🧡
Du finder mine kontaktoplysninger her…